Oplysningspligt
Vi er dataansvarlige – sådan kontakter du os
Københavns Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, du opgiver i undersøgelsen. Her er vores kontaktoplysninger:
Københavns Kommune , Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 København S.
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Jesper Gjøtterup Andersen på følgende måder:
- På mail: dpo@kk.dk
- På telefon: 33 66 33 66
- Ved brev: Suhmsgade 4, 1125 København K, att: Databeskyttelsesrådgiveren
- Se mere på www.kk.dk/databeskyttelse
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Københavns Kommune har vedtaget en klimastrategi med mål om at reducere klimaaftrykket både inden for kommunen og fra de globale udledninger, der er forbundet med københavnernes forbrug. Undersøgelsens formål er at forbedre vores viden om københavnernes adfærd, viden og holdninger i forhold til klimaet. Dine svar hjælper os med at forstå, hvordan vi som kommune bedst kan arbejde med klimaudfordringerne, og hvordan vi kan skabe løsninger, der giver mening for borgerne.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f., § 11, stk. 1 og artikel 17 stk. 3 litra d og artikel 89 stk. 2.
Opbevaring af oplysninger om dig
Data opbevares for at gøre det muligt at gennemføre analysen. Data kan videregives til statistiske og videnskabelige formål i andre undersøgelser f.eks. inden for kommunen. I tilfælde af videregivelse vil dine personoplysninger stadig blive behandlet i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Vi behandler dine oplysninger fra spørgeskemaet suppleret med oplysninger, vi henter fra registre om forhold som for eksempel køn, alder, beskæftigelse og etnisk baggrund. Vi henter oplysninger fra registre, for at resultaterne skal blive så solide og fyldestgørende som muligt.
Data slettes, når de ikke længere har samfundsmæssig interesse, jævnfør undersøgelsens formål.
Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres i en sådan form, at dine svar ikke kan henføres til dig, og de vil ikke blive anvendt til hverken sagsbehandling eller kontrol.
Din deltagelse
Du accepterer at deltage i undersøgelsen, når du påbegynder besvarelsen af det elektroniske spørgeskema. Dine svar gemmes løbende og indgår således i undersøgelsen, både hvis spørgeskemaet er helt eller delvist udfyldt. Du kan dog ændre i dine besvarelser, indtil du har trykket ”afslut”. Du kan trække dig fra undersøgelsen, indtil undersøgelsen lukker for svar den 8. oktober 2025.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder