Amager

Amager rykker klimaet gennem fælles handling og opbygning af netværk, hvor vi sammen tager initiativ og skaber løsninger, der bidrager til at reducere CO2-udledninger. Bæredygtige løsninger bliver en naturlig del af hverdagen gennem samarbejde og handling

Vi drømmer om et forbundet Amager, som er stolt af sine grønne handlefællesskaber, hvor vi går fra tale til handling med jord under neglene og med viden om krisens konsekvenser. Hvor vi har varieret natur, og Fælleden har spredt sig i grønne korridorer på tværs af øen i en 15 fingerplan. Hvor den mad vi spiser, kommer fra den sydlige del af øen og fra maritime nyttehaver, der bidrager til rent havvand. Hvor storcentrene også er fyldt med plads til grønt, byttemarkeder og mulighed for reparationer, og hvor det er nemt og normen at cykle, eller tage bus og metro. Hvor Amagerbrogade bliver et symbol på adgang til kreativitet, frihed og autonomi og lokale råvarer - i stedet for brug-og-smid-væk-kultur, larmende trafik og hårde opbremsninger. 

Handlefællesskaber

Vis alle

Grøn madglæde på Amager

Vi har til hensigt at skabe et klimafællesskab, hvor vi håber at kunne inspirere og skabe begejstring for at spise mere grønt og lokalt ved at præsentere byens borgere, og folk der arbejder i byen for spændende, friske, lokale råvarer.  

Hvis vi kan gøre sæsonens friske frilandsgrøntsager, frugt, nødder og andre gode produkter fra jordbrug tilgængelige for folk i hverdagen - og løbende gennem sæsonerne præsentere byens folk for både en vidunderlig variation af smage og sprødhed, og viden om, hvor let de gode råvarer kan komme på tallerkenen i en travl hverdag, så kan vi inspirere til at spise mere grønt, og spise mere af hvad den lokale sæson tilbyder.  

Iværksættere med grønne fingre og ambitioner for bæredygtig fødevareproduktion kan skabe skønne fødevarer til byen og via smagsoplevelser og jordnær formidling. 

Læs mere her: Grøn Madglæde 

Fællesskaber og læring om grøn mad

Vi vil skabe adgang til fællesskaber og læring om grøn mad i alle lokalområder på Amager.  

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi: 

  • Grønne billige fællesspisninger 
  • Events om f.eks. madspild, vilde urter osv. 
  • Besøg hos producenter 
  • Grønt marked 
  • Facebook-gruppe til viden-deling 
  • Skoler som sted 
  • Amagercenteret som samlingssted 
  • Prags Boulevard projekt 
  • Det blomstrende fællesskab 

Læs mere her: Fællesskaber og læring om grøn mad 

Grønne boligfællesskaber

Vi vil skabe mere anvendelse af genbrugsmaterialer, træbyggeri, reparation af bygninger, god vedligeholdelse. Indenfor boligvedligeholdelse, nybyggeri af boliger og andet. 

Læs mere her: Grønne boligfællesskaber 

Solceller på Amager

Vi vil sænke forbruget af fossile brændstoffer og styrke forsyningssikkerheden ved at øge produktionen af grøn energi fra solceller på andels- og ejerboligers tage.  

Der vil være fokus på eksisterende byggeri (andele- og ejerboliger) og deres grønne energiproduktion og energifællesskaber. 

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi:  

Etablere netværk mellem andels- og ejerboliger, der ønsker at energioptimere (renovering, varmekældre, solceller, etablere energifællesskaber) (?) (Evt. efter samme tema som det på Nørrebro, så de kan sparre).  

Vidensopbygning for borgere i andels- og ejerboliger og rådgivere, der ønsker at undersøge mulighederne for at udbrede etableringen af solceller på andels- og ejerboliger.  

Etablere netværk, mødes og klarlægge hvilken viden, der er brug for.  

Arrangere og afholde videns-oplæg.  

Arrangere inspirations-ture til etageboliger, der har fået solceller (fx med integreret løsninger, der udfordrer folks forståelse for æstetikken). Arrangere tegne-konkurrence for børn, hvor de skal tegne lejlighedsbyggeri, der har solceller og deler deres strøm. 

Læs mere her: Solceller på Amager 

Vi drømmer om et bilfrit Amager

Vi forestiller os følgende forandringer: 

  • Vi gør op med bilismen i København. 
  • Vi fremhæver visioner om byen ”efter bilen”.  

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi:  

Vi vil gerne lukke en del af Amagerbrogade – og så samle borgere og aktører fra området til aktiviteter som: Klimarally, langbordsmiddag på gaden, Den Grønne Løber førende op, Utopien - Forestillinger om en bilfri by med plancher og visuelle indtryk, “Lær at cykle” & “cykl sammen”, optog med Kunstnere ser grønt, Repaircafeer, udflugter til sidegader, hvor parkeringspladserne er omdannet til rekreative områder.  

Vi håber på opbakning fra aktører som: Madboks, cykelforretninger, Fødevarebanken, Amager Centret, lokalafdelingen af Cyklistforbundet, etc. 

Læs mere her: Vi drømmer om et bilfrit Amager 

Varslingssystem til luftforurening

Vi ønsker en større regulering af lufthavnens aktiviteter med et varslingssystem til luftforurening fra lufthavnen + andet.  

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi:  

  • Information til alle Amager-borgere og københavnere  
  • Bevidsthedsmobilisering  
  • Bedre målinger og borgerdrevet dataindsamling – fx en app  
  • Institutioner skal måles og varsles  
  • Varslingssystem på alle skoler og institutioner 

Læs mere her: Varslingssystem til luftforurening 

Tøj, der skal videre

ARC vil udbrede viden om vigtigheden af at tøj til genbrug og genanvendelse ALTID skal i lukkede plastposer, så det ikke bliver vådt og rådner.  

Forandringen skal ske via samarbejdspartnere, der også deler budskabet og flyere ud til borgere. Forandringen skal ligeledes ske ved, at borgere tager tanken om at lægge brugt tekstil i en lukket pose på niveau med, at vi lægger bioaffald i lukkede poser af plast. 

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi: 

Uddele anvisninger til sortering, som borgere kan tage med hjem. Når borgeren er klar til at rydde op i tøjet hjemme, er det meningen at anvisningerne skal guide til korrekt sortering af tøj til genbrug og tøj til genanvendelse. 

På flyeren vil der være en QR-kode, der viser, hvor borgere finder KK’s sorteringspunkter til tekstiler. 

Læs mere her: Tøj, der skal videre 

Amarkanere elsker, beholder, deler, bytter vores ting og sager

Vi forestiller os følgende forandringer: 

At vi amarkanere elsker, beholder, deler, bytter vores ting og sager. 

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi: 

  • Genbrug ind i affaldssorteringsskurene 
  • Amagers reperations-maguerit-rute 
  • Workshop og værksteder – måske i boligforeninger 
  • Nye dele-fællesskaber 

Læs mere her: Amarkanere elsker, beholder, deler, bytter  

Vildt Nok, Amager!

Øge håbet og dermed handlekraften ift. klima ”Gå til Klimahåb” 

Vi drømmer om, at alle kirker i bydelen udbyder ”Klimahåb”. Her samles mennesker om hhv. praktiske klimahandlinger: affaldsindsamling, byttemarked, reparation, sortering (guidet af ARC) + meditation over den åndelig dimension som fx den åndelig sult, der frister os til grådighed.  

Tese: Vi kan nedsætte vores forbrug ved at arbejde åndeligt – fx via meditation – med vores grådighed + ved at genbruge, bytte, reparere, affaldssortere og indsamle affald 

For at medvirke til at skabe forandringen vil vi:  

GÅ TIL KLIMAHÅB med:  

  • Klimameditation (Sundby Kirke).  
  • Praktisk klimahandling (ARC). 

Vi starter med fx 3 gange på et halvt år. Hver gang har både meditation og praktisk klimahandling. Derefter vil vi evaluere og se, om vi skal fortsætte.  

Klimahåb er at mætte sin åndelige sult fx meditation + praktisk handling. 

Læs mere her: Klimahåb 

Læs hele Amagers klimavision her

Amagers klimavision: 


Vi er stolte af bylivet på Amager, der er provinsielt afslappet, organisk ,og spirende fra kyst til kyst. Med en dybt forankret fælles stolthed, mangfoldighed og rigdom i alt fra natur til kultur – helt fra brosten til mennesker til Fælleden, er Amager Københavns baghave – med alt det gode, der ligger i det. 
 
Men desværre er øen fragmenteret mentalt og fysisk, utidssvarende og fossil. Der mangler samarbejde om de fælles klimaløsninger omkring bæredygtigt byggeri, bevaring og genanvendelse af ressourcer. Der er for langt fra jord til bord. Naturen er under pres, og stort forbrug, tung trafik og affald fylder i bybilledet. 
 
Vi drømmer om et forbundet Amager, som er stolt af sine grønne handlefællesskaber, hvor vi går fra tale til handling med jord under neglene og med viden om krisens konsekvenser. Hvor vi har varieret natur, og Fælleden har spredt sig i grønne korridorer på tværs af øen i en 15 fingerplan. Hvor den mad vi spiser, kommer fra den sydlige del af øen og fra maritime nyttehaver, der bidrager til rent havvand. Hvor storcentrene også er fyldt med plads til grønt, byttemarkeder og mulighed for reparationer, og hvor det er nemt og normen at cykle, eller tage bus og metro. Hvor Amagerbrogade bliver et symbol på adgang til kreativitet, frihed og autonomi og lokale råvarer - i stedet for brug-og-smid-væk-kultur, larmende trafik og hårde opbremsninger. 
 
Derfor vil vi samles for at skabe klimafællesskaber, inden for områderne mad, bolig, transport, forbrug og biodiversitet. 
 

Her kan vi skabe forandringer ved at dyrke maden lokalt og regenerativt, købe andelsgårde, etablere folkedrevne maritime nyttehaver, og arrangere fællesspisninger med muslinger, tang og grønt. 
 
Vi vil samles og sikre at de grønne potentialer kan udvikle sig gennem fælles løsninger som solcellelaug, netværk på tværs af vidt forskellige aktører, grønne åndehuller med øget biodiversitet, flere og bredere cykelstier og plads til mikromobilitet, lokale cirkulære erhverv, og  grøn begejstring. Vi vil have fokus på kvalitet, reparation og forlængelse af levetiden på elektronik, tekstiler og andre brugsgenstande 
 
Vi skal gøre det nemt og oplagt at tage de bæredygtige valg for både nuværende og fremtidige generationer. Børn, unge og voksne skal klædes på med viden og kompetencer til at agere bæredygtigt. Vi skal inddrage børn og unges visioner for det klimavenlige Amager, og skabe det i fællesskab. Vi samles for at skabe urgency og bevidsthed, så vi indenfor de næste to år får skabt nye normer på mikro- og makroniveau, der understøtter det gode og sjove liv, hvor vi lever indenfor de planetære grænser. 

Lokale Klimatopmøder

Hver bydel kan afholde et lokalt klimatopmøde og lave et klimacharter.